Stress og kreativitet

Stress har jeg lært at forstå som en naturlig reaktion på belastende forhold, man kan møde vidt forskellige steder i livet. På arbejdspladsen i en presset hverdag blandt kollegaer og ledere, i fritiden med krav om fysisk udfoldelse, så ungdommen bevares længst muligt, og måske ikke mindst i familien og ægteskabet, hvor modsatrettede følelser kan skabe en indre splittelse, der kan være svær at håndtere. Min påstand er, at vi som mennesker løber en stor risiko for, at de handlemønstre, vi fra barnsben af har tillært os, bliver ført med videre ud i livet til såvel glæde som skade for dem, der omgiver os – og for os selv.

Handlemønstrene kan være svære at afdække, men i tilspidsede situationer står kompetencerne – eller de manglende – tydeligt frem. Hvordan bidrager vi til at løse konflikter, når de opstår? Både som leder, ansat, blandt venner og i familien. Hvem tager initiativ til at få konflikten løst?

I en søskendeflok kan der let dannes en form for hierarki, hvor der spontant er en leder, som bestemmer over resten af flokken. Uanset hvilke kvalifikationer, de øvrige søskende tilegner sig gennem livet, vil lederens position i søskendeflokken forblive uændret, med mindre der gøres oprør. Hvilken leder vil da frivilligt afgive et territorium, det har rådet over i en stor og væsentlig del af sit liv? Det kan på ingen måde blive et fredeligt opgør, og det er på ingen måde behageligt for nogen af parterne. Det er ubehageligt for den, der skal afgive territorium, og det er ubehageligt for den, der skal træde ind på det forbudte og stærkt bevæbnede territorium. Derfor udelader mange af os at tage initiativ til en forandring. Vi tier. Med risiko for at tie os selv ihjel.

Påstand nummer to: Vi får stress af ikke at få kommunikeret vores følelsesmæssige oplevelser og behov ud. Tavshed skaber indre spændingsforhold, der kan ignoreres for en tid, men bliver presset udefra tilpas stort, sprænger ballonen. Afmagten kan for en tid tage over.

Her kan man vælge sig forskellige strategier til, hvordan man tackler situationen og ikke mindst sig selv. Hvordan transformerer man afmagtsfølelsen over i at magte livet igen? Spørger man lægerne, kan tilbuddet lyde på noget beroligende medicin og nogle psykologsamtaler, og tager du sagen i egen hånd og ser på livets mangfoldighed af tilbud, kan man let blive overvældet. Her findes en verden af alternative tilbud i form af zoneterapi, healing, neurofeedback, akupunktur, kinesiologi, body-sds, klangmassage mm.

Alt sammen kan fint supplere hinanden, men du kommer ikke uden om at gøre en stor del af arbejdet selv. At få bugt med sin stress handler om at finde ind til kernen i det, der udløser stressreaktionen og giver afmagtsfølelse, men også at finde vej til det, der skaber din livsglæde. Man er tvunget til at se sig selv i øjnene for at finde svar på, hvad der gør dig ked af det, og hvad der gør dig glad. Kunsten er at få skilt sig af med skadelige handlingsstrategier og erstatte dem med nye. At tage det familiemæssige opgør. Det bedste er, at du selv bestemmer, hvad du vil holde fast i, også selv om det er yderst grænseoverskridende og nærmest angstfremkaldende.

Nøglen til at slippe stressen er kendskab til sig selv. Den kan findes gennem nedskrivning af sin livshistorie med fokus på egne handlingsstrategier, og så kan den findes gennem kreative gøremål som at male, strikke, sy, brodere, lave keramik, danse, synge osv. I de kreative processer kommer du tæt på dig selv, og når du når til accept af, at du er den, du er og har været på godt og ondt, står du udrustet til at klare livets modstand. I kendskabet til dig selv får du redskaberne til at udtrykke dig. Også i ord. Derfor holder jeg foredrag om frigørelse fra social arv for at blive et helt menneske, jeg skriver og udgiver bøger, mens jeg kreerer butterfly og kort. Heri ligger min største livsglæde, som ingen eller intet kan tage fra mig. Heri ligger min livsmission.