Liv&Død

I forbindelse med kulturnatten i København den 12. oktober åbner Liv&Død en udstilling med titlen ’De døde i vores liv – en udstilling om sorg og minder’. Her har 45 bidragydere beskrevet, hvordan de sørger. Jeg er en af dem. Mit bidrag kan læses her:

Jeg mindes min mand, Niels Jørgen Simmelsgaard, født 1. april 1928, dagligt. I tankerne og med brug af de talrige fotos, der heldigvis eksisterer fra en god og oplevelsesrig tid sammen. Jeg mindes i taknemmelig over, at han kom ind i mit liv på et tidspunkt, hvor mit eget liv hang i en tynd tråd. Derfor har aldersforskellen på 35 år ingen betydning for mig. Uden ham havde jeg været en ganske anden, end jeg er i dag. Uden ham havde jeg måske slet ikke været her i dag
Min mand ligger begravet på Søllested Kirkegård på Lolland, mens jeg selv er bosiddende i Nordjylland. Derfor besøger jeg kun sjældent gravstedet, og når det sker, råber alt inde i mig på at komme derned, og selv om jeg sjældent har råd til det, prioriterer jeg turen. Hvert andet eller tredje år. Det er en form for længsel efter nærhed, der driver mig afsted. Jeg låner en bil og kører direkte til kirkegården, hvor jeg som det første slår instruktørstolen op. Her sætter jeg mig og græder og græder og græder. Det kan vare flere timer. Derfor drager jeg altid afsted alene. Det er nogle dyrebare timer med min mand. De skal ikke forstyrres af nogen.

Efterhånden som gråden aftager, begynder jeg at fjerne blade og ukrudt fra gravstedet og afslutter med at sætte blomster i blå, røde og hvide farver, som min mand og jeg altid pyntede med på gården om sommeren. På mit sidste besøg i sensommeren 2017 havde jeg en buket roser med fra sønnens have. Den var ekstra hård, fordi jeg ved, hvor meget min mand havde ønsket at følge vores søns vej gennem livet. Det er mere end ti år siden, min søn og jeg har været der sammen.

Hvis jeg har mulighed for at være væk i længere tid, tager jeg ind på Hørlykkegård, som er et Bed and Breakfast lige uden for Søllested. Her plejede min mand, vores søn og jeg at overnatte, når vi besøgte byen. Det har stor betydning, at ejeren Birte Skaaning og hendes nu afdøde mand, har kendt min mand fra hans unge dage, og nu kender Birte mig. Hun ved godt, jeg sørger, når jeg er der.

I de dage, jeg er dernede, enten skriver jeg eller læser højt ved gravstedet. Sidst læste jeg bogen: Lille Guds barn, som er sønnens farvel til sin far. De første år var jeg meget, meget vred over, at min mand bare sådan futtede af og overlod det hele til mig, men i dag mærker jeg mest af alt taknemmeligheden over alt det, han gav ikke bare mig, men også vores søn med videre i livet. Som det stærke og festlige menneske han var.

Udstillingen kan ses på adressen Nikolaj Plads 27, 1067 København K. til og med april 2019.

Liv&Død arbejder blandt andet på
• At sikre alle mennesker en værdig afslutning på livet.
• At hjælpe mennesker med at få deres sidste vilje opfyldt.
• At nedbryde tabuet omkring døden.
• At informere om forhold i forbindelse med død og begravelse.

Liv&Død driver også FUNEBARIET – en udstilling om død og begravelse, som er åbent alle hverdage kl. 9-15 for enkeltbesøgende og rundvisninger.

www.livogdoed.dk.

Copyright Birte Overlade