Forskning i billedbøger

I artiklen, Forskning i børnelitteratur i Danmark, slår professor i børnelitteratur, Torben Weinreich, fast, at forskningen i danske børnebøger startede med oprettelsen af Center for Børnelitteratur i 1998. I dag hedder centeret Center for Børns Litteratur og Medier, hvor der også findes en forfatterskole for børnelitteratur.

I 2003 udgav centrets nuværende leder Nina Christensen den første ph.d.-afhandling om børnelitteratur i Danmark: ’Den danske billedbog 1950-1999. Teori. Analyse’. Hensigten var at fremanalysere nogle karakteristika for genren billedbogen, men efterfølgende erkendte forfatteren, at afhandlingen var baseret på at indskrive billedbogen i en litteraturvidenskabelig kontekst, som der i dag tages afstand fra. Hvor mon billedbogen bevæger sig hen herfra?

Et glimrende sted at følge udviklingen og forskningen på feltet er på IBBY’s hjemmeside. IBBY står for International Board on Book for Young People, på dansk kaldet Selskabet for Børnelitteratur. Foreningen er en nonprofit organisation, der arbejder for at lade bøgerne bygge broer mellem mennesker og kultur. Her har jeg blandt andet fundet billedbogsforsker, Maria Laukkas’ artikel, Femton punkter för analys av bilderboken, til belysning af samspillet mellem tekst og billeder. Det er en side, jeg varmt kan anbefale en rundtur i.

www.ibby.dk

copyright Birte Overlade