Egne udgivelser

I 2013 udgav jeg bogen, Lille Guds barn, som er den 9-årige Pelles fortælling om afskeden med sin far.

Den norske forfatter, Alexandros Gentekos, skriver om den:

’En vidunderlig lille bog. Teksten er troværdig og velskrevet. Den er interessant og rørende sand, og man sidder tilbage med en varm følelse af fuldkommenhed. At dette er netop, hvordan en sorg skal bearbejdes og behandles. Holdt inden for barnets virkelighedssfære. Det er barnets stemme, vi hører. Det er barnet som får lov til at fremlægge sin sorg. Det er barnet, som får lov til at opleve og udforske alle sorgens ansigter på nært hold, hvor barnets nysgerrighed trænger gennem den sorggrænse, vi som voksne tror, er ubrydelig. På den måde præsenteres barnets sorg som en fin og respektfuld forståelig ting. En samlende familiemæssig inkluderende sorg, som drengen kan bære videre i barnesindet, og som kan styrke ham i det voksne liv.’

’Lille Guds barn’ er udgivet som fysisk bog, e-bog og lydbog.

Den fysiske bog kan bestilles på forlagetbo@gmail.com eller via sms på 23 37 20 63.
Pris: 50 kr. plus porto.

’Lille Guds barn’ er oversat til engelsk af Pearl Silverstone og bærer titlen:
Goodnight DAD. Benjamin’s Story of Grief and Healing.

Udgivet som e-bog.

I 2015 gav jeg i ‘Jeppes morfar er død’, som er mit eget bud på barnets første møde med døden. Udgangspunktet er barnets sproglige udvikling, hvor det handler om i den helt nye situation at introducere døden for de 2-4-årige. Som pædagogisk redskab valgte jeg min helt egen forståelse af dialogisk læsning, hvormed jeg forsøger at skabe forståelse for, at vi alle en dag skal dø. Også barnet selv. Den erkendelse er et vigtigt element at få på plads i en tidlig alder, da den giver viden om livet og kan bidrage til at fremme nærværet og livsværdierne i den tid, i er her.

De anvendte fotos er autentiske med et enkelt af en død mand.

Bogen er en papbog på 32 sider.

‘Jeppes morfar er død’ kan bestilles på forlagetbo@gmail.com eller via sms på 23 37 20 63.
Pris: 100 kr. plus porto.

Begge bøger kan naturligvis bestilles på bibliotekerne.

copyright Birte Overlade