Dødsteorier

Dødsteorier eller thanatosteorier, som de også kaldes, giver dyb indsigt i forskellige syn på døden, som afspejler sig i den vestlige kulturs måde at håndtere døden på i dag. Dødens historie gennemgår jeg i specialet, fordi den sætter perspektiv på nutidens institutionalisering af døden, som den fandt sted op gennem 1900-tallet. Ideelt set dør mennesket i hjemmet, omgivet af sine nærmeste. Her kan den døende og de nærmeste tage afsked på deres helt egen måde uden indblanding fra de professionelle. Her overlades ansvaret for den døde til de pårørende. Men mod menneskets ønske finder døden kun sted en ud af fem gange i hjemmet. Oftest dør mennesket på institutioner af forskellig art.

Institutionaliseringen kan forklare en del af den tabuisering og fremmedgørelse over for døden, som mange voksne i dag bærer rundt på. Hvor det tidligere var de pårørende, der tog sig af og var i fysisk berøring med den døde, er det i dag oftest de professionelle, der sammen med bedemændene påtager sig ansvaret.

‘Dødens mosaik’ af Michael Hviid Jacobsen og ‘Hospicefilosofi i praksis: Eksistentiel/åndelig omsorg for døende på hospice’ af Vibeke Graven Poulsen er to værker, jeg kan anbefale de, der søger dyb og grundig viden om døden.

copyright Birte Overlade