Anmeldelse Græd blot hjerte …

Hvordan forklarer vi vores børn, at døden er en del af livet?

Græd blot hjerte … af Glenn Ringtved og Charlotte Pardi, Gyldendal 2016 (2001)

Det giver Glenn Ringtved i ‘Græd blot hjerte’ et glimrende bud på. Fire børn placeret rundt om spisebordet i den døende farmors køkken danner rammen for forståelsen. Med Døden placeret for bordenden.

Døden er den, børnene frygter, og Døden er den, som får stemme til at forklare børnene nødvendigheden af dens tilstedeværelse i livet. Med et genialt greb menneskeliggøres Døden, som fortæller historien om to brødre, Sorg og Gråd, der for at give ligevægt i livet møder pigerne Glæde og Latter. Sorg og Glæde, Gråd og Latter  bliver gift, og da den ene af de to dør, dør også den anden. Modsætningerne er hinandens forudsætninger for et meningsfyldt liv lyder budskabet. Døden er et nødvendigt onde for at forstå værdien af livet.

Dialogen mellem de fire børn og Døden er stærk. Børnenes indre konflikt, det umulige i at skulle tage afsked med deres elskede farmor, kommer hjerteskærende til udtryk i deres bestræbelser på at forhale tiden med at byde Døden på mere kaffe, så han ikke når at tage farmoren med, inden natten er omme. 

Det lykkes ikke, de må alle fire erkende det ubærlige, at formoren dør. Trøsten er, at farmorens sjæl får lov at leve videre i de efterladte børn.

Kærlighedens stemme går som en kraftig drivkraft gennem fortællingen, der sprogligt og billedligt er et overflødighedshorn af lækkerier. De fysiske rammer peger lidt nostalgisk og romantiseret bagud i tid, hvilket relaterer smukt til den døende og skaber ro om fortællingen.

‘Græd blot hjerte’ er en fin og dyb fortælling om at miste for de 6-10-årige.

Gyldendal 2016, første gang udgivet i 2001

Oversat til engelsk og udgivet på det amerikanske forlag Enchanted Lion Books i 2016

Tildelt den meget fornemme amerikanske pris, The Batchelder Award 2017

copyright Birte Overlade 10. februar 2020.